Opioider skal bruges med fornuft og kun der hvor det er nødvendigt. Det anbefales kun til akut opståede smerter. På sigt mister opioiderne sin effekt og det er derfor fornuftigt at trappe ud af denne behandling. Kroniske smerter bedres ikke ved langvarigt brug af opioider. Vi anbefaler udtrapning af disse præparater og kan i samarbejde med dig lave en langsigtet plan herfor. Samtidig kan der tilbydes vejledning om anden og bedre behandling mod kroniske smerter.
Sovemedicin og beroligende medicin er vanedannende og langvarigt brug anbefales ikke, da det kan have negative konsekvenser for den enkelte patient. Vi anbefaler udtrapning/nedtrapning af disse præparater og kan i samarbejde med dig lave en plan herfor.
Sundhedsstyrelsen har indskærpet, at fornyelse af recepter på afhængighedsskabende medicin kun kan foregå ved en fremmøde- konsultation. Det betyder, at recepter på sovemedicin, beroligende medicin, stærk smertestillende medicin og centralstimulerende midler (behandling af ADHD m.m.) ikke kan fornyes via telefonen eller via hjemmesiden. Står nogle af disse præparater på din medicinliste, vil vi anbefale, at du kontakter sekretariatet.
Langtidsbivirkninger af vanedannende medicin er: Svimmelhed og døsighed, der kan medføre faldtendens. Desuden hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, forvirring og demenslignende tilstande. Der kan opstå abstinenser, specielt i form af uro, angst og søvnløshed ved brat ophør, hvorfor nedtrapning af behandling bør foregå i samråd med lægen.
Brug af afhængighedsskabende medicin kan have indflydelse på evnen til at køre bil og betjene maskiner. Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale doser for de enkelte præparater. I en del tilfælde er det derfor et lovkrav, at lægen nedlægger forbud mod bilkørsel, så længe behandlingen pågår.
Vi tilbyder hjælp til nedtrapning af den afhængighedsskabende medicin. Mindst én gang om året skal alle patienter, som får vanedannende medicin, til samtale om behandlingen, hvor der lægges plan for det fremtidige forbrug og der laves en plan for nedtrapning/udtrapning, hvis det er muligt. Der kan ifølge loven kun undtagelsesvist laves særaftaler, som afviger fra disse regler – f.eks. ved alvorlig livstruende sygdom.
Afhængighedsskabende lægemidler (eksmpler i alfabetisk rækkefølge)
Benzodiazepiner:
Alopam, Alprazolam, Alprox, Apozepam, Bromam, Diazepam, Halcion, Hexalid, Imoclone, Imovane, Imozop, Klopoxid, Lexotan, Nitrazepam, Oxabenz, Oxapax, Pacisyn, Pronoctan, Risolid, Rivotril, Stesolid, Stilnocnt, Tafil, Triazolam, Zolpidem, Zonoct, Zopiclone.
Morfika:
Abstral, Actiq, Buprenorphin, Buprefarm, Bupremyl, Contalgin, Depolan, Dolatramyl, Dolol, Doltard, Durogesic, Fentanyl, Fortamol, Gemadol, Kodamid, Kodein, Mandolgin, Malfin, Matrifen, Metadon, Morfin, Nobligan, Norspan, Oxycodon, Oxycodonhydrochlorid, Oxycontin, Oxynorm, Palexia, Petidin, Pinex Comp., Reltebon, Subutex, Tadol, Targin, Temgesic, Tradolan, Tramadol, Transtec.
Centralstimulerende lægemidler (mod ADHD, narkolepsi):
Aduvanz, Attentin, Concerta, Conmet, Elvanse, Equasym, Intuniv, Medanef, Medicebran, Medikinet, Methylphenidat, Motiron, Ritalin.
Link til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om vanedannende medicin:
