Klinikken

Familielægerne v/Marianne Langmack er en solopraksis, hvilket betyder at klinikken drives og ejes af én læge.

I klinikken er der ansat 1 sygeplejerske og 1 sekretær. Desuden vil du kunne møde uddannelseslæger og medicinstuderende.

Vi deltager i kurser og efteruddannelse således, at vi er fagligt opdaterede.

Lægen er tilknyttet flere supervisionsgrupper

Klinikkens værdigrundlag:

Klinikken ønsker at bibeholde og optimere vore patienters sundhed og funktionsniveau, for herved at skabe forudsætninger for størst mulig livskvalitet og bidrag til samfundet for dem. Opgaven består i at fremme patienternes evne til at tage vare på deres eget liv,  deres egen sundhed og deres egen sygdom. De uhelbredeligt syge støttes i at bære deres situation og gøre den så tålelig som muligt.
Klinikken tilbyder patienterne sundhedsfaglige ydelser (forebyggelse, opsporing, behandling og opfølgning) i samspil med den enkelte patient, det øvrige sundhedsvæsen og andre centrale parter. 
Vi ser det som en væsentlig opgave at prioritere vores – og det øvrige sundhedsvæsens – ressourcer til dem, der har det største behov. 

Vi ønsker at du skal: 

  • føle dig velkommen, lyttet til og respekteret af klinikkens personale.
  • have tillid til, at du er i trygge og kompetente hænder
  • vide at vi gør vores yderste for at overholde tiderne, men at ventetid kan forekomme.
  • forstå, at der til hver konsultation kun er sat 15 minutter af, hvorfor vi må prioritere imellem det der ønskes talt om og det kan blive nødvendigt at booke en ny tid.

Vi håber at du: 

  • møder os med åbenhed og tillid i enhver henseende
  • accepterer vores prioriteringer omkring behandling af de mest trængende først – måske er det dig næste gang
  • behandler os med respekt til enhver tid
  • møder til tiden og forstår, at kommer du for sent, har du brugt af din egen tid – ikke den næste patients.